Takket være konstant vækst – funderet på solide økonomiske resultater – blev Grafiket i sommeren 2020 opkøbt af Asteria Group og indgår nu i et stort europæisk fællesskab bestående af branchens førende grafiske virksomheder indenfor etiketter, emballage, kartonage m.v.
Grafikets mangeårige ejer og direktør, Claus Kunckel-Hansen, fortsætter trods frasalget af virksomheden som CEO for derigennem at sikre kontinuiteten i Grafikets fortsatte vækstambitioner.
Som del af Asteria Group vil Grafiket stå markant stærkere i forhold til at kunne servicere internationale kunder takket været adgangen til 9 produktionssteder (pr. oktober 2020) fordelt i Europa. Herved maksimeres kundernes sikkerhed for en altid velfungerende og punktlig levering, selvom påvirkninger som f.eks. hackerangreb, brand, pandemi etc. måtte ramme virksomheden/markedet.