+45 74 53 47 83 grafiket@grafiket.dk

Grafiket A/S fra 1992 til i dag

1992

Grafiket A/S grundlægges af Erik Velling på Norgesvej 51 T. Med 4 medarbejdere, Onda (en neutral etiketmaskine) og Nilpeter F 200 (en 6-farvet trykmaskine) i hus, tages hul på det danske etiketmarked.

1994

Jørgen Hansen opkøber Grafiket A/S. Jørgen kommer med en solid baggrund som eneforhandler af 3M-produkter samt skiltetryk. Han sætter for alvor skub i ordretilgangen.

1995

Firmaet flytter til Norgesvej 51 A, hvor de større lokaler muliggør at maskinparken kan udvides med Nilpeter F 200 (2-farvet trykmaskine), en 8-farvet trykmaskine fra Nilpeter, samt en Siki trykmaskine som blev brugt til små oplag og maks. 2-3 farver. Det er ligeledes året, hvor der ansættes eksterne sælgere for at styrke kundekontakten.

2000

Maskinparken udvides med Nilpeter F 2500 (6-farvet trykmaskine)

2004

Claus Kunckel-Hansen ansættes i Grafiket Etiketter A/S. Claus, der har en baggrund som sælger af konceptbaserede franchiseaftaler indenfor tekstilbranchen, sættes ind i alle facetter af firmaet.

For at imødekomme ønsket om at servicere det sjællandske marked yderligere åbnes et salgskontor på Sjælland.

2009

Claus Kunckel-Hansen overtager direktørposten efter Jørgen Hansen. Jørgen er i det daglige fortsat beskæftiget med salgsarbejde og supplerer ordrekontoret.

Claus iværksætter en omfattende modernisering af produktionen, hvorfor der investeres massivt i topmoderne produktionsudstyr herunder en Nilpeter FA4, en Nilpeter Caslon digital trykmaskine, nye skæremaskiner til efterbehandling og nye maskiner til produktion af neutrale etiketter. Investeringen positionerer Grafiket A/S som Danmarks mest moderne etikettrykkeri.

2011

Med øget fokus på at skabe værdi for kunden implementeres LEAN i produktionen. Ved at minimere spildtid og skabe et bedre flow i produktionen opnås en kortere leveringstid og en dermed højere kundeservice.

2012

Grafiket A/S beskæftiger 26 medarbejdere og fejrer 20 år som stabil etiketleverandør og imødeser fremtiden med ildhu.

2013

Claus Kunckel-Hansen køber 100% ejerskab af Grafiket A/S af sin far, Jørgen Hansen, og et vellykket generationsskifte er kørt i stilling.

I samme år indgår Claus et samarbejde med en forbedringskonsulent som skal styrke og optimere virksomhedens processer, retningslinjer samtidig med at der skal være fokus på;

  • Vækst
  • Indtjening
  • Medarbejdertilfredshed
  • Grafiket køber en ny digital trykmaskine, Xeikon 3500. Maskinen er den største og bredeste af sin art opstillet i Skandinavien med en trykbredde på 508 mm.

Med den nye digitale maskine kan vi nu tilbyde variable data tryk; stregkoder, tekst, tal eller billeder.

2014

Grafiket installerer endnu en Nilpeter FA4* Asterisk maskine, med den nyeste teknologi indenfor Flexo tryk.

2015

Firmaet fortsætter den gode udvikling og vækster omsætningen med 78% på 5 år.

Medarbejderstaben omfatter nu 31 ansatte.

Nyt IT implementeres for at styrke dels de interne processer, men også for at stå mere professionelt ud mod kunderne. Det nye IT kører med varenumre samt billeder af etiketterne på dels ordrebekræftelse, følgesedler og faktura’er og det giver mulighed for fuld sporbarhed ned på rulle niveau.

Intern salg er på 2 år øget fra 3 til 5 helt fantastiske piger, som sidder klar til at guide og hjælpe vores kunder med tilbud og ordrer, hvad enten det er nye opgaver eller uændrede genoptryk.

2016

Grafiket skifter logo og lancerer samtidig en helt ny hjemmeside med integreret shop-løsning, som giver eksisterende Grafiket kunder mulighed for at få en fuld integration til Grafiket’s nye IT platform; herunder at bestille, se igangværende ordrer, se lagerbeholdning m.m.

Virksomheden køres til “Årets Elevplads 2016”

2017

Grafiket installerer nye spolemaskiner samt stansemaskiner til brug ved produktion af neutrale etiketter. Derved øges produktionskapaciteten markant, så Grafiket kan fortsætte den store vækst på området og imødekomme kundernes stigende efterspørgsel efter neutrale etiketter.

Virksomheden ansætter igen og tæller nu 34 medarbejdere.

September: Størst registrerede månedsomsætning i virksomhedens historie.

Har du spørgsmål?

Kontakt intern salg på tel. 74 53 47 83 - de sidder klar til at hjælpe dig. 

Sammen finder I hurtigt den rette løsning til din opgave.

 

Har du spørgsmål?

Kontakt intern salg på tel. 74 53 47 83 - de sidder klar til at hjælpe dig. 

Sammen finder I hurtigt den rette løsning til din opgave.

Du kan også skrive til os

Du er meget velkommen til at kontakte én af vores konsulenter, som altid sidder klar til at hjælpe dig.

Sammen finder vi den rette løsning til din opgave 🙂

9 + 8 =